HENRIK SKOV KRISTENSEN og INGE ADRIANSEN: Als og Sundeved 1940-45, Historisk Samfund for Als og Sundeved 1995, 304 s., ill., 198 kr. (97:1, 228-230)

I Sønderjylland står lokalhistorien stærkere end stort set alle andre steder i landet. Det har udgiverne af bogen om Als og Sundeved 1940-45 søgt at leve op til på bedste vis med en stor og flot udstyret bog, der samtidig indeholder besættelsestidsstof af høj kvalitet.

Bogen er redigeret af henholdsvis en historiker og en etnolog, og de to redaktører er også forfattere til bogens vægtigste enkeltbidrag. Etnologen, Inge Adriansen, har skrevet om »sindelagskamp, national samling og legal modstand« fra 1930erne og til besættelsens slutning. Her redegør hun for områdets nationale liv, som hun finder udtrykt i bl.a. foreningsarbejde, foredrag, skoleforhold, opførelse af forsamlingshuse og ved folketingsvalget i marts 1943. Afsnittet bygger i meget høj grad på beretninger indsamlet efter krigen, med langt de vigtigste fra en indsamling i 1946 foretaget af Historisk Samfund for Sønderjylland. Inge Adriansen anvender udtrykket »legal modstand« om de aktiviteter, som i den ældre besættelseslitteratur kaldes »passiv modstand«. Det sker med argumentet, at udtrykket kan findes i datidige beretninger, og at sindelagskampen også gav sig udtryk i aktive handlinger fx. demonstrationer, møder og indsamlinger til nationale formål. Formuleringen udtrykker vel en særlig sønderjysk opfattelse og virkelighed, men forfatteren burde klargøre bedre, at modstand så indgår i en langsigtet national »kamp« mellem dansk og tysk, og

[p. 229]

ikke en specifik modstand mod hverken den danske regerings eller danske myndigheders kollaboration eller en direkte modstand mod besættelsesmagten.

Inge Adriansen har desuden skrevet et mindre bidrag om mytteriet på en tysk minestryger, og henrettelserne af mytteristerne den 5.maj 1945 ud for Sønderborg. Begivenhederne har særlig perspektiv, fordi de har været brugt af Siegfried Lenz i bogen »Kriegsende« (1984, dansk oversættelse 1984). Det godtgøres, at de barske tyske reaktioner har sit udspring i frygt for en ny »novemberopstand« som i 1918, der jo netop tog sit udgangspunkt i den tyske marine i Slesvig-Holstenske havne.

Historikeren, Henrik Skov Kristensen, har skrevet en række bidrag. Hans ekspertise vedrørende de allieredes luftkrig over Danmark kommer frem i en redegørelse for engelsk/amerikanske flyangreb eller nedstyrtninger i lokalområdet.

Sønderborgs politimesters månedlige indberetninger i perioden april 1940 til september 1944, suppleret med en beretning fra Sønderborgs borgmester, leverer stof til en redegørelse for episoder mellem lokalbefolkningen og de tyske myndigheder i byen, herunder belyses også forholdet mellem dansk- og tysksindede i området. Udviklingen er kun beskrevet set fra den synsvinkel byens officielle spidser anlægger. Henrik Skov Kristensen kommer derfor dybere ned i stoffet i fyldige artikler om henholdsvis de tyske militære anlæg i området, i begivenhederne omkring den tyske kapitulation og i et bidrag om det lokale retsopgør efter den 5. maj 1945. Her anvender forfatteren et bredere kildemateriale og får dermed også leveret gode bidrag, der kan indgå som mosaikker i rigshistorien.

Med udnyttelse af bl.a. den militære efterretningstjenestes Stockholmsarkiv i Rigsarkivet leverer Henrik Skov Kristensen en analyse af, hvad den militære e-tjeneste fandt ud af vedrørende den strengt bevogtede tyske marineforsøgsstation i Hørup. Det kan konkluderes, at efterretningstjenesten på trods af ihærdig overvågning ikke indhentede klar og entydig viden om aktiviteterne i Hørup. På basis af en beretning fra en tysk ingeniør, der arbejede på forsøgsstationen, kan Henrik Skov Kristensen dementere både datidige og senere rygter om, at der her blev arbejdet med V2-forsøg. I virkeligheden bestod forsøgene i udvikling af radiokommunikation og radar.

Udviklingen i modstandsarbejdet er kun belyst spredt gennem en række beretninger fra modstandsfolk eller fremstillinger af udviklingen i de helt små samfund. I forvejen foreligger Aage Trommers undersøgelse af det illegale arbejde i Sønderjylland (1973), så behovet for endnu en fremstilling er heller ikke voldsomt. Beretningernes kvalitet er stærkt svingende, idet der både er medtaget beretninger fra 1945-46 og beretninger indsamlet i 1990erne. Flere af de sidste lider af skavanker, som er typiske for beretninger indsamlet så længe efter: harmoniseringer, koncentration om dramatiske episoder og problemer med, hvad der er oplevet, og hvad der oplyst stof. At disse helt nye beretninger er med, er utvivlsomt en reverens til det lokalhistoriske folkelige arbejde. Når nu beretningerne er indsamlet, forventes det lokalt at dele af stoffet også publiceres. Endelig er medtaget en stor beretning fra læge Harald Roesdahl om sit virke som læge ved redningsaktionen for danske og norske kz-fanger i april 1945. Det er velkendte og ofte beskrevne begivenheder, men beretningen er fra sommeren 1945, velfortalt og illustreret med gode fotos optaget af forfatteren selv.

[p. 230]

Alt i alt er der med udgivelsen tale om en lokalhistorisk undersøgelse, der særlig på to afgrænsede områder, nemlig de nationale stemninger og opfattelser i besættelsesårene samt besættelsens militære og militærpolitiske forhold, har interesse udenfor kredsen af lokalhistorisk interesserede på Als og Sundeved.

Palle Roslyng-Jensen