Historisk Tidsskrift
Copyright © by Den danske historiske Forening.

UNIVERSITETSSPECIALER I HISTORIE 2004

VED

ERIK JØRGENSEN

105:1, 304-318.

Se litteraturfortegnelse i pdf-format

Københavns Universitet

Christian Hede: Museer var moderne. De første nationalmuseer i Kina.

Hanne Brandt Djupdræt: Formidling i den kulturhistoriske udstilling. En faglig og didaktisk udfordring.

Kathrine Selch Kjølby og Charlotte K. Nielsen: http://stalinisme.roma.magenta-aps.dk. Et internetbaseret undervisningsmateriale om stalinismens forbrydelser.

Trine Louise Lehmann: Historiefortællingens nationalisering i Danmark 1770-1900 - en analyse af fortællingen om Københavns belejring og storm 1658-60.

Henriette van der Blom: Suetonius' Divus Vespasianus - a mirror of virtues and vices.

Pelle O. Larsen: Erik Arup og de liberale historikere - En tradition i dansk historieskrivning 1840-1940, undersøgt med udgangspunkt i 1970'ernes historiografiske debat.

Pernille Lindtner Petersen: Hollywood som historieformidler - en undersøgelse af den historiske spillefilms faglige potentiale.

Loa Ingeborg Bjerre: Fejlselvfølger - En diskussion af historievidenskabens (manglende) teoretiske fundering: eksemplificeret ved en analyse af forskningen om Pax Dei..

Peter Kjær Strandlyst: Robber Barons eller Captains of Industry? De store forretningsmænd i The Gilded Age i amerikansk historiografi.

Morten Parsholt: Antiokus IV Epiphanes og jøderne. - Makkabæeropstanden som etnisk konflikt.

Daniel Juul Simonsen: Den senrepublikanske krise og det augustæiske principat - en analyse af overgangen fra republik til kejserrige i antikkens Rom.

Morten Christensen: Administrationen af romersk Britannia, fra Claudius til Hadrian. Med særlig fokus på de økonomiske aspekter.

Morten Greis Petersen: Wodan, id est furor - en undersøgelse af Odins Rasen og templet i Uppsala. (magisterkonferens)

Niels Erik Borges: Årsagerne til nordboernes opgivelse af permanent bebyggelse i Amerika i 1000-årene.

[p. 305]

Lasse Wolsgård: En stat bliver til - En studie i statens grundlæggende bestanddele og deres udvikling i middelalderens Danmark.

Henrik Woer: En database og et værksted. - Om anvendelse af relationelle databaser i kalkmaleriforskningen og en undersøgelse af Isefjordsværkstedet og dets kalkmalerier.

Jesper Teglgaard Jensen: Ordet i billeder - Billedkunsten i de danske kalkmalerier frem til reformationen.

Sofie Søes-Petersen og Elisabeth Hofdahl: "So fræls mek thin tiænistæ qwinnæ…". Religiøsiteten i de danske senmiddelalderlige bønnebøger.

Lone Grænge Sig: Regionale særpræg i dansk kalkmaleri i perioden 1450-1525. Et bud på hvorfor valget af motiver i kalkmaleriudsmykningen ser ud til at være regionalt bestemt.

Lykke Hindsgaul: Gejstlig ære og verdslig magt. Paven som politisk figur under de italienske krige 1494-1530.

John Christiansen: Den engelske Svedesyge. En historiografisk oversigt og en analyse af epidemien i Danmark og Hertugdømmerne i 1529.

Anders Bohn: "... og derfra Kunde faa Öfrighed..." Bornholms sociale struktur og nationale identitet i 15- og 1600-tallet.

Peter Damgaard: Ekstraordinære bededage i Danmark fra Reformationen til Store Bededag.

Tanja Irene Rosenberg Stick Golgert: Præstedisciplineringen under Christian IV. Forholdet mellem statsmagt og kirke i ortodoksiens storhedstid.

Jørgen Vang Larsen: Kriseår i Danmark - en undersøgelse af den demografiske og økonomiske udvikling i forbindelse med landbrugskrise, pest og krig i Helsingør, Køge og Roskilde 1650-1660.

Kristian Blicher Andersen: Tvangslån under den tidlige enevælde.

Kirstine Bjerre Bergholdt: Det danske Klasselotteri. Det danske Klasselotteris Historie 1753-1925.

Jan Nepper-Christensen: "Sætte Bondestanden udi lykkeligere Omstændigheder". En undersøgelse af gårdmændenes retsstilling og risikounivers i tiden før og efter arvefæstereformen på Københavns amts Rytterdistrikt i 1766 med Skovlunde landsby som case.

Eva Dalsgaard Asmussen: Marionetdukken - En analyse af omstændighederne i forbindelse med kong Christian VII's sindssygdom.

Winni Aakermann Grosbøll: Almuen på Skolebænken - et speciale om sammenhænge mellem den pædagogiske debat og almueskolevæsenets  etablering i perioden 1784-1814.

Sisse Kæregaard Olsson og Janne Jacobsen: Fængslets historie i Danmark - med fokus på fængslets formål.

[p. 306]

Dorte Fredskilde Braad: Hvad var det fremmede ved de fremmede? - Om fremmed arbejdskraft og spirende national fremmedhed i Danmark i 1800-tallet.

Janis Dyrby Nielsen: Det moderne fængsels fremkomst - En empirisk undersøgelse af britiske parlamentsforhandlinger 1777-1852.

Lisbet Holck Jensen: Kronens regiment - En socialhistorisk undersøgelse af garnisonen i Helsingør ca. 1832-1845.

Kasper Willems: Lægekunst og Lægevidenskab - Undersøgelse af lægevidenskabelige processer i Danmark i tidsrummet 1839-1859 med særligt henblik på filosofiske tankefigurers betydning for den lægefaglige positionering.

Ulrik Okkels Iversen: Byens plan og hygiejniske interesser - Hygiejnebevægelsen og byplanlægningen i København 1844-1865.

Søren Frost: Tonen i Arméen - En mentalitetshistorisk undersøgelse af et udvalg af treårskrigens soldaterbreve.

Jeanette Bornø Pedersen: Treårskrigen - en anden historie - En undersøgelse af kampmoralen i den danske hær under Treårskrigen (1848-1851) med særlig henblik på det slesvigske mandskabssvigt.

Ilia Artemov: Entrepreneurship og statens økonomiske politik i Rusland i det 19. århundredes anden halvdel.

Thomas Becher: Krisepolitik og skandinavisk revolution - En undersøgelse af Erik Arups teori om C.C. Halls bevidste krisepolitik i november/december 1863.

Michael Heuing: "Stellt nicht die Dänen mit den Polen auf eine Linie". - De nationale mindretal i Preussen. Modersmålet i folkeskolen 1871-1907.

Karin Christensen: Herman Trier i den pædagogiske debat.

Jesper S. Nielsen: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København 1888. Om den danske elite, kunstindustri og nationalliberalisme.

Jacob Bjerring-Hansen: Danmark og det finske spørgsmål - dansk Finlandspolitik1890-1920.

Alan Frederiksen: Frederiksberg Hospital 1900-1950.

Camilla Müller Berg Christensen: Dansk Forsvarspolitik 1902-1909 - De danske politikeres forsvarsopfattelser & trusselsvurderinger.

Kristian Nikolaj Lindegaard: Mellem filantropi og velfærdssamfund. Et nærstudie af den frivillige hjælpeorganisation Børnehjælpsdagens historie 1904-2004.

Anne Andersen: Krigsinvalider i Sønderjylland efter 1. Verdenskrig.

Martin Andersen: Accept: modstand eller ligegyldighed? En analyse af tyskernes reaktion på nazisternes jødepolitik i perioden 1933-1939.

[p. 307]

Kasper Konow: De jødiske ghettoer i Lodz og Warszawa 1939-44.

Frederik Strand: SS i Danmark. SS-organisationens indflydelse på det besatte Danmark 1940-45.

Peter Edelberg: Faldskærmsfolk og erindringens politik: Special Operations Executives TABLE-arbejde i Danmark 1941-43 i erindringspolitisk belysning.

Michael Henrik Feldballe Hansen: Foreningen "Frit Danmark: Færøerne". En undersøgelse af brydningerne mellem færøske, britiske og danske interesser under 2. Verdenskrig: med omdrejningspunkt om foreningen.

Jan Enevoldsen: Udfindelse af sabotører. - Københavns politis praksis  fra den 29. august 1943 til den 19. september 1944.

Ulf Skov Kyneb: Liv og død på Kløvermarken - En undersøgelse af tyske flygtninge i Storkøbenhavn 1945-47.

Søren Nørby: Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1952 med særlig vægt på søværnet.

Karina Junko Themsen: The Japan lobby and the containment strategy: The reassessment of American policy in Japan 1947-1948.

Birgitte Bonnevie: En undersøgelse af hvilken betydning Zionismens territoriale og demografiske mål har haft for den israelske politik i Palæstina, overfor palæstinenserne og overfor de arabiske nabolande i perioden 1947-2000.

Torben Bille: Når myte bliver til virkelighed - Myten som politisk redskab; Holocaustmytens placering i Israel fra 1948 til i dag.

Rasmus B.O. Augustesen: Segregering eller Integrering. En undersøgelse af undervisningspolitikken over for synshandicappede i perioden 1949-1980.

Rune Weber: Rummet som grænseland. Grænselandsmyten og det amerikanske rumprogram i 1950'erne og 1960'erne.

Nina Lynge: Dansk Kinapolitik i perioden 1950-71 - med særligt henblik på spørgsmålet om Folkerepublikken Kinas repræsentation i FN.

Jon Voss: Fiskeriet i Kattegat 1950-2004 i økohistorisk perspektiv:

Anne Louise Schunck de Stricker: Dansk udviklingsbistand og opfattelsen af "de fremmede" 1952-71.

Kasper Willemann: Jordan og den arabiske (u)orden - en analyse af kollektive identiteters og kulturelle strukturers betydning for Jordans sikkerhedspolitik 1955-1967.

Mia Druedal Munch: Forsørgelse eller forsikring - folkepensionens indførelse i 1956.

Morten Bendix Andersen: Ungarnsopstanden 1956 i danskernes erindring. - På sporet af nationale erindringsdannelser i Danmark 1948-1968.

[p. 308]

Louise Anskjær Banke: Fra Socialisme til miljøpolitik: Socialistisk Folkeparti 1959-1994.

Jacob Krogsgaard Christensen: Oligarki eller Hegemoni? - Udviklingen i medlemsindflydelsen i Socialdemokratiet 1962-1980 set i lyset af klassisk eliteteori og Antonio Gramscis Hegemoniteori.

Sharmila Maria Holmstrøm: Transracial adoption, identitet og familie. En undersøgelse af opfattelser af transracial adoption i Danmark 1977-2001 med særligt henblik på konstruktioner af familie, identitet og etnicitet.

Kåre Thomsen: Fodnotepolitikkens afspejling i forsvarspolitikken 1979-97 - En analyse af det konkrete skifte i dansk sikkerhedspolitik under fodnotepolitikken og dets betydning for den samtidige og 1990'ernes forsvarspolitik.

Lars Krogh Jensen: Den syrisk-iranske alliance.

Kirstine Borchsenius: "De evige døtre er atter i avisen". En analyse af fænomenet nyfeminisme.

Nina Olsen: Den danske AIDS-debat 1985-1993. - Fra bøssepest til røde sløjfer.

Christian Skou: Politisk indflydelse på DR 1987-2003.

Christina Blaagaard: "The Trouble" med BBC og Nordirland. - Public service and Government interest.

Kasper Vedel Rasmussen: Dansk Folkeparti og nationalismen. En analyse af nationalismens rolle i Dansk Folkepartis idegrundlag 1995-2001.

Tilde Wonsild: http://rwanda.roma.magenta-aps.dk/ Internetbaseret oplysningsmateriale om folkedrabet i Rwanda.

Anita Højrup: Indvandrere og kriminalitet. - En undersøgelse af diskurser i medierne.

Jacob Korreborg Andersen: Korruption - En analyse af korruptionsbekæmpelse i internationalt bistandssamarbejde.

Aarhus Universitet

Rasmus Falbe-Hansen: Holocaust på det store lærred - i teori og praksis.

Camilla K. Pedersen og Casper B. Rask: http://bosnien.roma.magentaasp.dk. Web-baseret undervisningsmateriale om folkedrab i Bosnien - formidlings- og forskningsdiskussion.

Henrik Skjøt Jensen: Dansk mentalitetshistorie.

Jesper Mulbjerg Gravers: Personlige relationer i oikos - med udgangspunkt i kvinder og slaver.

Jens Degn: Romaniseret afrikaner eller afrikaniseret romer? En undersøgelse af Marcus Cornelius Frontos kulturelle identitet.

[p. 309]

Tonny Sørensen: Hildegard af Bingen - Mægtig i sin afmægtighed.

Oluf Bang Jensen: Den danske ekspansion i Nordtyskland 1185-1203 med særlig fokus på allianceforhold og politiske spilleregler.

Hanne Malene Dømler Jacobsen: Tro og Profit. En undersøgelse af økonomien i to ordensstater på Rhodos og i Preussen ca. 1300 - 1500.

Susan Overballe Møller: Danske bønders segl i det 15. århundrede: et vidnesbyrd om skriftkompetence?

Rune Leander Mikkelsen: Fra harmoni til ubehag - træk til belysning i udviklingen af Rafaels menneskesyn ud fra samtidens politiske: sociale og åndelige forhold.

Dorthe Søborg Lund Skriver: Grundlæggelsen af Københavns og Uppsalas universiteter. En analyse af konstellationen af politiske motiver og aktører.

Kim Rune Jensen: Reformationens betydning for den karitative velgørenhed i Danmark.

Lilian Klit Simonsen: Bøsseskytten Jón Ólafsson - et 1600-tals menneske.

Anne-Sofie Paaske: Dyd og Forstand. Birgitte Thotts holdninger til kvinders muligheder for studeringer set i lyset af samtidens herskende åndelige strømninger og livsbetingelser for den adelige kvinde.

Hans Berg: Grønlændernes møde med danskerne - en analyse af den grønlandske forståelse af danskerne 1720 - 1840 og af dennes betydning for koloniseringsprocessen.

Lone Haubro: Hoveriets udvikling på Lynderupgård 1768-1803.

Michael Bruus: I sikker havn. Danske købstadshavnes modernisering 1798-1868.

Jesper Bækgaard: De vakte i Rårup sogn 1800-1824 - en historisk og religionssociologisk undersøgelse.

Carsten Filskov Langelund Sørensen: Det lokale forsvar af de danske øer 1807-14 - En kildebaseret undersøgelse med særligt fokus på centralmagtens rolle.

Søren Kjær Jensen: Kjøbenhavnsposten og den borgerlige offentlighed 1830-1848.

Mikkel Strandbygaard Bencke: I Jesu Navn til Folkegavn. - Med et historiografisk- teoretisk udgangspunkt fremlægges en historisk og religionssociologisk redegørelse for det grundtvigske verdensbilledes lokale implementering og institutionalisering, særligt vedrørende Kristen Larsen og debatten omkring Dalby Friskole i midten af 1800-tallet, og med et tilbageblik på den tidlige Kerteminde-vækkelses livssyn.

Rikke Bjerregård Sloth: Børnehjemmet på Vodroffsvej og Magdalenehjemmet. En undersøgelse af de to velgørende hjems virksomhed i

[p. 310]

perioden fra 1870'erne til 1905 med udgangspunkt i Staffan Förhammars analytiske model for bestemmelse af filantropiske foreningers virksomhed.

Anne Katrine Skovenborg: Fra fosterfordrivelse til fri abort - en diskursanalyse af debatten omkring den retlige regulering af abort i Danmark i perioden 1849-1973.

Mads Fuglede: Homo Americanus. - En undersøgelse af Vestens betydningfor udvikling af en amerikansk nationalkarakter.

Lars Amdisen Bossen: Indre Missions religiøst-kulturelle virke - med særligt henblik på indsatsen i Bøvling-Flynder sogne ca. 1875-1950.

Ruth Meller Sørensen: Sindssygeanstalten i Viborg. En undersøgelse af de første 300 patienters baggrund og vilkår i perioden 1877 - ca. 1900 med udgangspunkt i en redegørelse for årsagerne til institutionens oprettelse og placering.

Ann D. Kristiansen: Retten til valg. En analyse af køn, sprog og seksualitet under debatten for den kvindelige valgret 1880-1915.

Anne Øster Jensen: Russerne kommer! - En undersøgelse af den russisk- jødiske immigration til København 1904-1917.

Martin Ramlov: Antisemitisme i Danmark? Belyst gennem en analyse af Jyllands-Posten og Mosaisk Samfund 1919-1932.

Jesper Pørksen: Estland og Letland 1914-1940. En Heimathistorie om to stater to tyske mindretal.

Søren Nielsen-Man: Kommunisternes demokratiopfattelse. En historisk diskussion og udredning af kommunismens demokratiopfattelse - med særlig vægt på Danmarks Kommunistiske Partis demokratiopfattelse 1919-1947.

Karen Gram-Skjoldager: På listesko. Det Sønderjyske spørgsmål i dansk udenrigs- og indenrigspolitik 1920-40.

Trine Malling Pedersen: "En Revolution, der vil gøre dem til nye mennesker". Den politiske og kulturelle konstruktion af det nye sovjetmenneske 1928-1932.

Lars Schreiber Pedersen: I nazismens skygge. Forholdet mellem dansk og tysk forhistorisk arkæologi 1933-45.

Anders Brandt Sørensen: Livet gik videre. Interaktionen mellem frederikshavnerne, de lokale tyske myndigheder og det lokale danske politi under besættelsen.

Sune Agerschou: De danske tysklandsarbejdere under besættelsen.

Jan Nygaard Mikkelsen: Operation Torch. De britisk-amerikanske overvejelser dec. 1941 - jan. 1943.

Elin Hedegaard Lund: Fødselskulturen i Danmark ca. 1940-75.

[p. 311]

Niels J.N. Danielsen: Dansk viden om Holocaust - belyst gennem en undersøgelse af udenlandsk radio: svensk presse og danske illegale blade frem til oktober 1943.

Poul Krogh Jensen: Det sidste argument. Brugen af nazismen som fjendebillede i dansk politisk kultur 1945-2004, belyst gennem Europa- og udlændingedebatten.

Simon Steiniche Petersen: Israels oprettelse - den traditionelle og de nye opfattelser: myter og realiteter?

Christina Wilther Jørgensen: En lille mand i en stor tid - en kulturhistorisk analyse af Olsen-Banden set i forhold til filmens samtid.

Ann-Kathrine Karoff: En analyse af menneskerettighedernes historie og teori siden 1948 med særligt henblik på de humanitære interventioner i 1990'erne.

Per Martin Halskov: Den Alliancefri Bevægelses rolle i international politik 1961-1983.

Jesper Hvam Sørensen: Holdninger til nordisk kontra europæisk samarbejde hos de danske socialdemokratiske regeringsledere under og efter det første danske forsøg på optagelse i fællesmarkedet.

Lise Loftager: Pragmatisk idealisme. Værdipolitikkens indtog i dansk ulandsbistand 1971-1994.

Kristian Zakarias: Demokratiopfattelser i Europadebatten - En analyse og diskussion af relationen mellem det danske demokrati, danske demokratiopfattelser og den europæiske integration.

Lene Koudal: Between the Devil and the Deep Blue Sea - En komparativ analyse af Estland: Letland og Litauens Ruslandspolitik 1991-1996.

Anne Katrine Thomsen: Hizb ut-Tahrir i Danmark: Et demokratisk paradoks?

Pernille Refstrup og Steffen Skovfoged: Grænser for solidaritet? En analyse af det danske og det svenske Socialdemokratis udlændingepolitik i et komparativt perspektiv.

Syddansk Universitet Odense

Ellen Just Hansen: En analyse af brugen af interaktive medier i to kulturhistoriske udstillinger anno 2003.

Torben Larsen: Gymnasiets lærebøger i historie og deres Tysklandsfremstilling. En undersøgelse af fremstillingen af Tyskland og omfanget af nazistisk påvirkning i tre forskellige danske gymnasielærebøger i verdenshistorie fra første halvdel af det 20. århundrede.

Kathrine Dahl: Konflikt og samarbejde i Norden. - En undersøgelse af nordiske historielærebøger.

[p. 312]

Tina Mose: Historiebevidsthed til eksamen. - En undersøgelse af historiebevidsthedsbegrebets praktiske anvendelse i forbindelse med eksamen.

Henrik Jespersen: Den kultiske bevidsthed. En introduktion af den spilstrukturelle virkelighedsforståelse i dansk faghistorie.

Anne Høyby: Et berettiget nationalmuseum? En analyse af Nationalmuseets image.

Malene Slotø Schacke: Mølleren: Mynden og Bonden. En undersøgelse af den historiske antropologis betydning for mentalitetshistorie og mikrohistorie i perioden 1970 til 1990. (magisterkonferens)

Lone Kølle Andersen: Imitation of life. Den historiske roman i historievidenskaben? En genreteoretisk undersøgelse.

Kristian Mohr Mersing: Den romerske republiks krigsskat tributum. En undersøgelse af tidspunktet for og omstændighederne ved dens indførelse med særligt henblik på at efterprøve den antikke traditions oplysninger herom.

Lis Fahrendorff: De Offentlige Alimentationsinstitutioner i Italien. Formål og Funktion.

Stefan Knudsen: The Emergence of the English Nation. A Perennialist Reading.

Dorthe Lyon Jørgensen: Kvinders sygdomme og dødelighed i den danske middelalder. Baseret på skeletstudier af kirkegården Refshale på Lolland, Skt. Mikkels kirkegård i Viborg og Sortebrødre Klosters kirkegård i Odense.

Erik Chalatsis: Flåde og Marineinfanteri i tjeneste hos Den Tyske Orden i den sene middelalder.

Helle Hahn-Petersen: Formatio et reformatio Pauli Helie. En undersøgelse af Poul Helgesens reformtanker og deres oprindelse.

Henriette Damsbo: Danske bispevisitatser i perioden i perioden 1538-1641 - en undersøgelse af den danske konfessionaliseringsproces som den kommer til udtryk i visitatsbøgerne.

Jeppe Bregenov-Pedersen: Studier i den sociale forsorg i Odense i 1600- tallet med hovedvægt på det kommunale fattigvæsen fra 1630 til 1680'erne.

Thomas Steenbjerg: De dansk-brandenburgske relationer med henblik på Christian den V's politik i Slesvig og Nordtyskland 1675-1689.

Tanja Bækhøj Olsen: Livet på St. Thomas - en mikrohistorisk undersøgelse af de hvide indvåneres kultur i 1730'erne.

Mette Schønberg: Amtsrådet og landevejene 1868-1910. En analyse af Odense amtsråds bestyrelse af landevejene i henhold til vejloven af 1867.

[p. 313]

Brian Grønborg: Statens Serum Institut og Epidemibekæmpelsen. Oprettelsen af Statens Serum Institut og bekæmpelsen af difteri og tuberkulose i Danmark.

Mette Kyed Lissau: Folkekirkens indre anliggende belyst gennem diskussionen vedrørende kvindelige præster 1918-1947.

Jens Filt Elleby: Socialisering: Uniformering og Ensretning. De Konservative i Odenses holdningsdannelse inden for Social forsorg: Bekæmpelse af arbejdsløshed: Skole- og Boligpolitik: 1922-1939.

Felix Nikolaj Nunnegaard: Folkeforsikringen 1933. Den partipolitiske retorik for eller imod universalitet.

Christen Bonde: Idealer og forandring. Ole Bjørn Kraft, Grundloven og Det konservative Folkeparti 1933-1939.

Linda Nikolajsen: Dansksindede sydslesvigere i sovjetisk krigsfangenskab under og efter Anden Verdenskrig.

Mette Fihl: Marcel Reich-Ranickis autobiografi "Mein Leben" brugt som historisk kilde.

Christina Faber: De tyske flygtninge 1945-1948 og fraterniseringsforbudet.

Karina Mellin: En undersøgelse af forhandlingerne om det grønlandske skolevæsen. Perioden 1946-1950.

Vinni Walling: De gode intentioners fatale konsekvenser - 22 grønlandske børns deltagelse i et kulturintegrationseksperiment i 1951.

Hildegunn Johannesen: Færøerne under den kolde krig - den offentlige debat om de militære installationer opført under den kolde krig med hovedvægt på perioden 1956-65.

Jan Lau Troelsen Harritsø: Forholdet mellem de tre sider i Trekantregeringen 1957-1960.

Claus Henriksen: Inddelingsdebatten i Odense 1958-1970.

Kasper Tingkær: Udenlandske arbejdere - en parentes på det danske arbejdsmarked.

Thomas Rasmussen: Europabegrebet i Danmark. En historisk analyse af opfattelsen af Europa i Danmark 1970-2000.

Morten Koberg Christiansen: USA's Afghanistan-politik 1979-1989.

Brian Kirkegaard Nielsen: De iranske konstitutioner - fra paternalisme til præsidentialisme? En komparativ analyse af Den Islamiske Republik Irans konstitutioner med særligt henblik på betydningen af forandringerne i forholdet mellem forfatningerne: Velayate Faqih og Sharia.

Kim Vestergaard Merrild: Den pro-israelske lobbys indflydelse på USA's mellemøstpolitik under præsident Ronald Reagan.

[p. 314]

Sune T. Andersen: Reagan-administrationen og udenrigspolitikken.

Allan Kjær: Et ideologisk felttog? - Det konservative Folkeparti og velfærdsstatens arbejdsmarkeds- og privatiseringspolitik 1982-1993.

Niels Becher Johannesen: Dansk Miljøbistand 1992-2002. For miljøet… og erhvervslivets skyld!?

Niels Groth: Demokrati og Jordan? - En analyse af demokratiets vilkår i Jordan med særlig henblik på det civile samfund.

Maria Clement Hagstrup: Fundamentalisme: En komparativ analyse af Hamas og Gush Emunim.

Mikael Haugaard Pedersen: Humanitære Interventioner - Legalitet og Legitimitet.

Søren B. Kristensen: Fra Torneroseland til Totalforsvar. En analyse og vurdering af det danske beredskab imod kemisk og biologisk terrorisme.

Maj Vingum Jensen: Fra koldt venskab til varmt fjendskab - En analyse af USA's Irak-politik.

Thomas Aarsløv Jensen: Krig og Krigserklæringer efter den 11. september 2001. En undersøgelse af den amerikanske udenrigspolitik efter terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon d. 11. sept. 2001 til George W. Bush's "State of the Union" tale den 20. jan. 2004.

Syddansk Universitet Esbjerg

Helle Stougaard Hestbech: www.besaettelse-befrielse.dk - et formidlingsspeciale.

Ann-Kirsa Jakobsson: Kejserinde Salonina.

Roskilde Universitetscenter

Jens Damsholt: Metaforisk praksis - en semantisk analyse af metaforens rolle i historiografien. Integreret med filosofi.

Nadja Christy: Familien som erindringsfællesskab og historieformidler. Et speciale om børnebørn af kz-fanger og deres erindringer om 2. Verdenskrig og besættelsestiden.

Nanna Bøndergaard Andreasen og Stine Berndt: Kampen om sjælen. - Døderitualet hos kannikerne i Lund i 1100-tallet.

Peder Dam: Landbrugsproduktivitet i tidlig moderne tid - en geografisk-historisk analyse af dansk landbrug i perioden før landbrugsreformerne med udgangspunkt i Christian den V's matrikel (1681-1688).

Christine Hansen: Der var et yndigt land. - En komparativ: historiografisk analyse af: hvorfor og hvordan det nationale kom til udtryk i

[p. 315]

historieskrivningen - med udgangspunkt i henholdsvis svensk og dansk historieskrivning fra 1839 til 1958 - vedrørende emnet: Skånelands overgang fra Danmark til Sverige.

Hanne Christina Jørgensen: "Det første glas" - om danske afholdsloger for børn 1880-1920.

Victor Pedersen: Kongespørgsmålet. En historisk analyse af kongehusets relationer til den tyske besættelsesmagt 1940-1943.

Martin Christoffer Svane Frei: Idræt og politik under besættelsen. En analyse af Dansk Idræts-Forbunds samarbejde med besættelsesmagten 1940-45.

Louise Roug og Bjarke Følner: Den nye anti-Semitisme - en begrebshistorisk analyse.

Lone Hvid Jensen og Jacob Walter: Dansk asylpolitik i skyggen af Den

Kolde Krig (Maj 1945 - december 1956).

Nicolai Krageskov Eriksen og Thomas Mortensen: Cubakrisem i et dansk perspektiv.

Niels Vestergaard Knudsen: Mellem Ønsket om at hjælpe og at påvirke. En analyse af brugen af konditionaliteter i det danske bilaterale bistandssamarbejde med Malawi 1964 til 2002. Integreret med Internationale Udviklingsstudier.

Nina Nørgaard: Politiske Kroppe - frigjorte kvinder? - Om krop: feministiske strategier og frigjorte identiteter i 1970'ernes danske kvindebevægelse. Integreret med Kultur- og Sprogmødestudier.

Martin Pelle Winther-Rasmussen: Socialitetens ambivalens. - En analyse af Sundhedspolitiets tematisering af socialiteten med udgangspunkt i Michel Foucaults formulering af dispositivet.

Katja Maria Pedersen: Mellemamerika Komiteen - samarbejde, solidaritet og bistand. Integreret med geografi og internationale udviklingsstudier.

Claus Frederiksen og Rasmus Mikkelsen: The Politics of Dams in Thailand. From Khao Yai to Pak Mun. For Claus Frederiksen integreret med Internationale Udviklingsstudier.

Christian Nørr: Turismens fællesråd 1987 - 2001.

Lotte Thiim Bertelsen: Partier, politik og historie. - Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis brug af historie, erindringer og national identitet. Integreret med Forvaltning.

Lise Lester: Forsørgelse af borgere, der ikke arbejder - en analyse af argumenter og lovgivning.

Annette Lea Mathiesen: SPROG - INTEGRATION - ARBEJDE. Blandede bolcher i nye poser. Integreret med pædagogik.

[p. 316]

Aalborg Universitet

Ivan Warschawsky: Dekonstruktivistisk historiografi - et case study af Vilhelm la Cours historiske forfatterskab.

Birgitte V. Mortensen: Orientalisme - og kampen om historien.

Tanja Høgh og Hanne Kærgaard Hansen: Brug af historien. En historieteoretisk og historiografisk analyse af norske historikeres fremstillinger af 1814.

Kristine Madsen: Gymnasielærerne som reformatorer i perioden 1958-87.

Pia Dahl: Magtens karakter. Et studie af magtens karakter i det danske område fra slutningen af det 7. årh. til ca. 1050.

Luise Bøgedal: Den danske konge og hans vasaller i Estland 1238-1346.

Jesper Bogh Lindgaard: Danmark-Norden og Paveskismaet 1378-1418.

Christina Heegaard Berg: Matrikuleringen af de dansk-vestindiske øer 1660-1750. En analyse af matrikelvæsenets formål og udvikling på St. Thomas: St. Jan og St. Croix, samt eventuelle sammenhænge til det samtidige danske matrikelvæsen.

Kristian Bak og Søren Langberg Simonsen: Aalborgs monumentale udvikling fra 1816 til 1937 - med fokus på syv statuers rolle i byens samfundsmæssige udvikling.

Simon Husfeldt Pedersen: En undersøgelse af Studenterskandinavismen med særligt henblik på tiden mellem Første og Anden slesvigske krig.

Karen-Birgitte Sanden Ettrup: Alderdomsforsørgelse - ansvar og holdning.

Jens Thidemann: Organiseringen af det danske lodsvæsen

Sesil Kirstine Andersen: Kvinder og medborgerskab - en analyse af de aalborgensiske kvinders medborgerskab i perioden 1900-1940.

Anders Teglgaard Kjær: Kommunal forvaltning - sommerhusudstykninger i Løkken og Øster Hurup 1950-1980.

Gry Cecilie Czaja: Et billede af Israel - en analyse af "Israel" i perioden 1953 til 1983.

Katrine Rytter Jensen: Fagforening og medlemmer - Speciale om HK Handels medlemsopfattelse og medlemmernes selvopfattelse.

Kasper Jensen: International agtelse & Fornøden selvrespekt.

Anders Holm: Kampen om dansk elitefodbold.

Rasmus Lundby: Da boblen brast - en gennemgang af Dansk Skiforbunds udvikling siden 1990.

Thomas Højgaard Klietsch: Brug af historien i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske debat i 1990'erne - belyst ved debatten om dansk deltagelse i Kosovo og holdningen til EU.

[p. 317]

Oversigt over afleverede specialer i 2004

Universitetet Personer Specialer M K
KU 83 80 47 36
AaU 52 50 31 21
OU 46 46 25 21
Esbjerg 2 2  - 2
RUC 25 20 13 12
Aalborg 22 20 11 11
Ialt 230 218 127 103

Oversigten indeholder alle de specialer, jeg som censorformand har udpeget censorer til i 2004. Året før var der 247 studenter, der afleverede speciale. Denne nedgang er dog så beskeden, at man næppe skal lægge noget særligt i den. Det kan fx være ret tilfældigt, om man afleverer kort før eller kort efter nytår. Udsvingene for de enkelte universiteters vedkommende er heller ikke påfaldende store, selv om man dog bemærker: at Aalborg er gledet ned til lidt over halvdelen af sidste års høje tal. - Alt i alt er det stadig et meget stort antal historikere, der afslutter uddannelsen hvert år. I de sidste måneder i 2004 så det ud til, at arbejdsløsheden for nyuddannede igen blev noget mindre. Man kan kun håbe, at den tendens fortsætter.

Næsten alle foretrækker stadig at skrive speciale som et individuelt projekt. Det kan måske hænge sammen med, at mange tror, det er en fordel i forbindelse med stillingsansøgninger. Om det er med rette, ved jeg ikke, men jeg er til gengæld sikker på, at vejledere og censorer bør blive bedre til i specialeudtalelserne at klargøre, hvad kandidaterne kan - og ikke kun i snæver historiefaglig forstand.

Andelen af kvinder, der har afleveret speciale, er steget til 45%: et par procentpoints højere end i 2003. Om det er et tilfældigt udsving, er det for tidligt at have én begrundet mening om.

Ud over oversigten har jeg som sædvanligt foretaget en fordeling efter kategorier og perioder. Denne fordeling er ikke fejlfri. Jeg har kun specialetitlen at gå ud fra, og ud fra den kan man ikke altid være sikker på, om et speciale fx mest er periodehistorie eller historiografi.

Historiografi, metode, teori, formidling
27
Oldtid
8
Middelalder
21
Ca. 1500 - 1789
22
Ca. 1789 - 1945
64
1945 -
76

[p. 318]

Der er kun tale om mindre forskydninger i forhold til tidligere år, og det er også stadig sådan, at langt de fleste vælger deres specialeemne inden for dansk historie. Det gør de vel, både fordi det er nemmest at skaffe arkivalier og litteratur til det, og fordi det naturligvis sprogligt er nemmest. Det kan også hænge sammen med, at der i hvert fald på nogle af universiteterne synes at være flere af studenterne, som bestræber sig meget på at blive færdige inden for en overskuelig tid og altså ikke havne i den såkaldte specialesump.