Københavns Universitet

Sune Bertelsen, Ludvig Holberg som historiker. Belyst gennem hans arbejde med Danmarkshistorien.

Jeppe Matzen, Israels Historie om Holocaust - en analyse af den israelske holocaust historiografi i lyset af en ung stats politiske kulturer.

Brian Bøgelund Mejer Larsen og Peter Vogelsang, www.holocaust-uddannelse.dk. Webbaseret undervisningsmateriale om Holocaust.

Eske Fugl, Amerikansk historieforskning i den amerikanske revolution. Ved vi mere i dag end vi gjorde for hundrede år siden?

Geske Marie Præstholm, Tradition og fornyelse. En historiografisk undersøgelse af de danske landboreformer med særligt henblik på litteraturen omkring stavnsbåndsjubilæerne i 1888 og 1988.

Andreas Otid Kopp, Historisk filmforskning. En videnskabshistorisk undersøgelse af den internationale forskning i tyske film fra nazitiden.

Astrid Vibeke Theuerkauf, Dansk historieforskning efter 1990.

Heidi Tüchler, Formidling af historie i PC-spil.

Malene Malling Petersen, Mode som kilde til mentalitetshistorie. Med udgangspunkt i de to stilbrudsperioder foretages en analyse af hvorvidt det er muligt at bruge mode som kilde til mentalitetshistorie.

Barbara Højlund, Historieundervisningens historie. En analyse og diskussion af historiefagets udvikling i folkeskolen på baggrund af de officielle forskrifter og didaktiske debatter fra 60'erne og frem til 1995.

Trine Madsen, Amnestien i 403 f.Kr. - En undersøgelse af relevante retstaler.

Janus Møller Jensen, For hengivenhed alene - bod, fred og korstog i det 10.-11. århundrede.

Annedorte Vad Petersen, Den synliggjorte djævel. Fremstillingen af djævelen i de danske kalkmalerier 1100-1600.

Anne Jappe, Ødelæggelser, befolknings- og produktionsstrukturudvikling i Danmark 1170-1370.

Katja Plesberg, Christine af Sachsen. Et eksempel på senmiddelalderlig fyrstelig fromhedspraksis.

[p. 251]

Ditte Maria Søgaard, Da universet eksploderede. - Et essay om tilblivelsen af det moderne verdensbillede fra Kopernikus til Einstein.

Lars Petersen, Fra synd til sygdom. En historisk undersøgelse af selvmord og synet derpå.

Camilla Jenkey, Samuel Pepys og civilisationsprocessen.

Henrik Bøge Frederickson, Fra Roskildebispens Østre Gård til Kongens Nytorv. En tolkning af den topografiske udvikling af Magasin du Nords karré ved Kongens Nytorv i København.

Hrafn Sveinbjarnarson, Islandske foreninger i København ca. 1680-1817. Et bidrag til islandsk studenterhistorie.

Claus Steenbech Bomhoff og Nikolaj Fessel, En mikrohistorisk undersøgelse af skarpretterne på Sjælland omkring 1750.

Jakob Seerup, Søkadetakademiet i oplysningstiden.

Asser Amdisen, Den politiske Struensee. - En placering af Struensee-tidens reformer i europæisk idehistorisk og politisk kontekst.

Claus Mechlenborg, Ove Høegh-Guldbergs vej til magten 1772-1784.

Rasmus Drisdal Hansen, Presse og politisk debat i Newcastle under Den amerikanske Revolution 1774-83.

Karen Sivebæk Munk-Nielsen, »Vidtløftige Speculationer...«. En undersøgelse af påvirkninger fra krigsudbruddet 1793-95 på St. Thomas i Dansk Vestindien.

Morten Petersen, Oplysningens gale hund - N.D.R. Riegels mellem kristendom og fritænkeri ved slutningen af det 18. århundrede.

Preben Juhlin, Imellem aber og engle. - En historisk undersøgelse af raceteori og fordomme 1795-1911.

Martin Hans Borg, Dragørs søfart 1800-1910. En undersøgelse af byens sidste sejlskibstid.

Eric Bourgois, Forholdet mellem kongeriget Danmark-Norge & kejserriget Frankrig i relation til Tilsitfredsslutningen - med særligt henblik på den franske udenrigspolitiske dagsorden.

Britt Holst Lisbjerg, Behandling eller bevogtning? Anbringelse og vurdering af de gale efter det lægevidenskabelige galskabssyn 1838-1848.

Bent Kjærgaard Balle-Petersen, Den tidlige udvandring, var det en bestemt type af menneske, der var den første, der fandt på at udvandre? Kan Hans Fugl passes ind i den teori?

Iben Bækkelund Jagd, C.F. Wegener og dansk national politik 1851-1855.

Eva Rønde Kristensen, En undersøgelse af Christianshavns og Københavns understøttelsesforeninger 1866-1904, med særlig henblik på værdighedskriteriet.

Claus Bjarke Hansen, Partiet Højres vælgergrundlag 1876-1890, belyst ud fra studier i Præstø Amts 1. valgkreds.

[p. 252]

Stine Bache Larsen, Højskolebevægelsens kønsopfattelse i 1880'erne.

Benedikte Klentz Jørgensen, Magt, position, ære og community. En analyse af Ringsted købstad 1880-1905.

Mette Herrefoss, Det københavnske borgerskab 1880-1910 - ligheder og forskelle.

Frank C. Motzkus, Der Alldeutsche Verband og det tyske dannelsesborgerskab i perioden 1890-1914. En undersøgelse af den pan-tyske nationalismes sociogenese.

Mette Krarup Andersen, Interessante omstændigheder - en analyse af rådgivningslitteratur for gravide, 1897-1945.

Stine Vinten-Johansen, Det fordærvede blod - arbejderbevægelsens avisers holdninger til religion, præster og kirke, samt reaktioner på dette.

Louise Karlskov Skyggebjerg, Danske arbejderes fritid 1897-1993. - På vej mod et fritidssamfund?

Allan Lorentzen, Eugenik, viden og magt. Med særlig henblik på den eugeniske videnskabs udvikling og formidling og på lægernes rolle i sidstnævnte.

Trine Gantriis Sørensen, Danmark som nærområde. En undersøgelse af emigranthjælpekomitéernes rolle i dansk flygtningepolitik 1933-41, med et afsluttende udblik på hjælpekomitéer i enkelte udvalgte lande i Europa.

Anders Lytzen Kristiansen, Et splittet parti i krise og krig. En undersøgelse af den interne magtkamp i det spanske socialistparti og dennes betydning for den politiske krise på republikansk side under Den spanske Borgerkrig.

Tina Thykjær, Vilhelm la Cours politiske virksomhed i besættelsesårene 1940 til august 1943.

Jesper Nissen, Andet end straf - en undersøgelse af dødsstraffens genindførelse i Danmark i 1945.

Thomas Hartvig Sørensen, Danmarks Kommunistiske Parti og enhedsforhandlingerne - en revurdering.

Jarlin O. Mellemgaard, Engelsk udenrigspolitik i det sydslesvigske spørgsmål 1945-1946. En analyse af hvorfor den engelske regering i 1946 åbnede døren for dansk indlemmelse af Sydslesvig eller dele heraf fra Tyskland, samt hvad motiverne var for dette initiativ.

Lars Christensen, En undersøgelse af Danmarks FN-politik fra 1945-1949 med fokus på Palæstinaproblemet.

Ingeborg Philipsen, Selskabet for Frihed og Kultur 1950-1960. - Arne Sejr og dansk kulturliv under Den Kolde Krig.

Lars Kolind Jensen, »du vokser endnu, unge mand« - en undersøgelse af debatten om seksualoplysning i Danmark 1950-1970.

[p. 253]

Carl Otto Brix, »Jeg kunne have holdt min kæft« (»Jeg vil være en fugl, før jeg dør«. S. 168). Frode Jacobsens forhold til Socialdemokratiet.

Jens Arenbach Nielsen, Folkestyrets krise? En diskussion med udgangspunkt i danske partiers medlemsfald 1945-2000.

René Mogens Hansen, SF og de intellektuelle - en undersøgelse af forholdet mellem Socialistisk Folkeparti og de intellektuelle i årene omkring partiets dannelse.

Iben Suenson, Den amerikanske borgerrettighedsbevægelses historie - en social konstruktion.

Henriette von Irgens-Bergh, De »frivillige« Vietnam-soldater. - En Case-Study af motivationerne bag amerikanske mænds beslutning om at melde sig frivilligt til militærtjeneste i Vietnam-perioden 1965-73.

Jakob Højfeldt Thiemann, Englands Nordirlandspolitik 1968-1974: En undersøgelse af interesser vedrørende administrationen af Nordirland.

Anna Birgitte Mygind, Uhellige alliancer. En analyse af relationerne mellem de retslærde og kongefamilien i Saudi-Arabien.

Annika Hedley Petersen, På vej mod en sammenhængende forureningsbekæmpelse. - En komparativ analyse af japanske og danske regeringstiltag mod forureningsproblemerne i perioden 1967-1973.

Cecilie Wallengren Nilsson, Humanitære interventioner i Afrika. Normforskydning eller nationale interesser?

Steen Knudsen, Carter-regeringens udenrigspolitik. Fra Nord-Syd til Øst-Vest 1977-1981.

Kresten Juel, Fra delkamp til helkamp. BZernes fremkomst og udvikling mellem 1981 og 1989.

Morten Georg Hansen, Efterløn. En analyse af efterlønsordningens udvikling i perioden 1978 til 1998.

Torben Eirby, Formidling af historie via rejser - belyst ved Eirby Historiske Rejsemål.

Christian Pors, The Causes of the English Civil War - an analysis of the major interpretations from Samuel Gardiner to present day.

Peter Brunbech, Udgiverselskab for Danmarks Nyeste Historie besættelsestidsprojekt. En casestudie i forholdet mellem politik og videnskab.

Jannie Brasholt Skov, Ideologien bag den aristofaniske komedie.

Stefan Pajung, Konger, kroninger og kirkefest. En undersøgelse af kongshelgeners og kroningers betydning for legitimeringen af den danske kongemagt ca. 1050-1250 med særligt henblik på kirkefesten i Ringsted 1170.

[p. 254]

Gitte Breum Mortensen, Tempelherreordenens værdier belyst ud fra begreberne hellighed og maskulinitet.

Mette Marie Dons Christensen, Per onore del comune. En analyse af forholdet mellem bykommune og »repræsentation« i Siena i 1300-tallets første del.

Jeppe Büchert Netterstrøm, Værnere og vornede i dansk Senmiddelalder. En undersøgelse af bøndernes retslige stilling med særlig vægt på værnsforholdets betydning og bøndernes selvstændige retsevne ca. 1400-1513.

Lise Selvig Olsen, Fra højadel til lavadel. Om Gyldenstierneslægtens Buggelinie; årsagerne til dens statusnedgang og vilkårene som lavadel i senmiddelalderen.

Pernille Henriette Lund, Oxenstierner og Akselsønner. Der ønskes en vurdering af den adelige magtkamp i Sverige 1457-71 og kongemagtens muligheder på denne baggrund.

Mads Thernøe, Den Militære Revolution i Danmark. Belyst gennem en komparativ analyse af de to Ditmarskentogter.

Svend Bjarke Falktoft Andersen, Kolonidannelsens betydning for statsdannelsen i Spanien og England i det 16. og 17. århundrede.

Asbjørn Romvig Thomsen, Uægte børn og deres forældre: udstødte eller integrerede? En undersøgelse af uægte børns og deres forældres sociale stilling med udgangspunkt i 3 jyske landsogne ca. 1750-1850.

Jens Aage Søndergaard, Indførelsen af ny teknik i landbruget i Randers Amt i tiden 1820-45.

Jesper Krarup Andreasen, »Folk taler altid om frihed...«. Træk af udviklingen i Delacroix's livssyn og borgerskabets mentalitet 1822-1861 - belyst ud fra tidens politiske, sociale og kulturelle forhold.

Joan Kobæk, De gudelige vækkelser i Vestsjælland 1830-1850.

Louise Dalby, Retledte drenge ? Filantropi og opdragelse på opdragelsesanstalten Bøgildgård 1830-1900.

Lars Svinth Nielsen, Dømmere, Lavhellige og Verden. En kulturhistorisk undersøgelse af det religiøse vækkelsesmiljø i Hammerum herred 1844-77.

Hansjürgen Boel Stiller, En historiografisk analyse af danske og tyske fremstillingers vurdering af Flensborgs nationale stillingtagen under borgerkrigen 1848-1850.

Karna Bloch Atkinson, 1857 - er året et (kvinde)historisk årstal? En analyse af den offentlige debat og den politiske proces i forbindelse med indførelsen af tre love: myndigheds-, nærings- og arvelov, der forbedrede kvindens retsstilling i det 19. århundrede.

[p. 255]

Annemette Lycke, Aarhus Kjøbstads Fattiggaard og Arbejdsanstalt. En undersøgelse af fattiggårdens oprettelse i 1870 med særligt henblik på planlægningsprocessen 1856-1870.

Mette Louise Graah Rasmussen, Borgerlige holdninger til fattigdomsproblemet 1860-1871 - en analyse af V. Muncks, C.V. Rimestads og F.F. Ulriks skrifter.

Svend Korup, Håndværksmestre i Viborg ved 1800-tallets midte. En undersøgelse af håndværksmestergruppens sociale, økonomiske og politiske stilling i en jysk købstad fra 1860-1880.

Jens Morten Jessen, Et socialt Tendents indlæg. Den unge Brandes' kritik af den borgerlige kultur i Danmark.

Rasmus Vennekilde Andresen, Bjørnbak og socialismen. På baggrund af tidens aviser undersøges Lars Bjørnbaks folkelige bevægelses forhold til den begyndende danske arbejderbevægelse særligt i perioden 1871-72, med specielt henblik på udviklingen omkring Århus-egnen.

Carsten Mortensen, Organisering, forhandling og aftaleindgåelse på det danske arbejdsmarked 1871-1899, med hovedvægten på perioden 1885-1899.

Tina Kloster Beck, Kvindevalgretsbevægelsen. En analyse af forholdet mellem Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for Kvinders Valgret.

Kristin Brøgger Jensen, Århus kommunale Hjælpekasse 1907-33, - en analyse af dens politiske og forvaltningsmæssige udvikling.

Søren O. Andersen, Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning A/S under 1. Verdenskrig.

Kirstine Foldager Jensen, Fra »Solskin« til »Graavejr«. Træk af udviklingen i J.F. Willumsens menneskesyn belyst ud fra analyser af udvalgte værker og ud fra tidens sociale, politiske og åndelige forhold.

Brita Schultz, Forfatteren som »sporskifter«. - Studier i sammenhængen mellem liv, værk og politisk aktivitet hos Gabriele d'Annunzio.

Jane Yding, Det Danske Spejderkorps mellem 1910 og 1940. - En tematisk analyse af dets ideologi, kultur og identitet, herunder forestillingsverden, opdragelsesmetoder og idealer.

Kristina Kokholm, Olympiske Lege, sport og kultur.

Jan Dahl, »Den kritiske Vurdering leve!« En analyse af kritisk Revy, dets forudsætninger og dets virkningshistorie.

Tanja Rigitta Schumacher, Mellem nationale interesser og mindretalsloyalitet. Det danske mindretal og samarbejdet i Der Verband der nationalen Minderheiten in Deutschland 1924-39.

Agnete Bitsch Jensen, Nygermanismen og dens gennemslagskraft i nazismen.

[p. 256]

Jesper Simonsen, Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti 1930-1939. Propaganda og Agitation. En analyse af den danske nationalsocialismes fremtrædelsesformer i et partihistorisk perspektiv.

Jens Frederik Justsen, De sønderjyske Danske Samfund 1933-45 - en analyse af deres organisation, opgaver og betydning i den grænsepolitiske kamp.

Stine Jessen, Autarki i Spanien. En analyse af Francoregimets økonomiske politik 1939-1959.

Anders Malling Aaboer, Det illegale »Frit Danmark« og dets lokaludgave »Sydvestjylland« i Esbjerg og omegn 1942-45.

Per Dahl Gravesen, En amerikansk odyssé - årsagerne til Den kolde Krig, 1943-1947: historiografisk udvikling eller stilstand?

Birgitte Vestergaard Futtrup, Moderne husførelse og tekniske vidundere 1945-70. Strategier for indførelsen af tekniske husholdningshjælpemidler i Danmark. En analyse af statens, ELRAs og De Danske Husmoderforeningers rolle i forbindelse med elektrificeringen af den danske husholdning.

Christina Jørgensen, Britisk Ægyptenspolitik og de britiske planer for forsvaret af Mellemøsten 1951-1955.

Anne Mette Grønborg Rasmussen, Ideologiske præferencer kontra realpolitiske hensyn - en analyse af den danske politik i Algier-spørgsmålet 1954-62.

Poul Noer, Frankrig mellem Afrika og Europa. Koloniale traditioner og europæisk integration i fransk udenrigspolitik, 1956-63.

Michael Boas Pedersen, Neither Confirming Nor Denying. Spørgsmålet om atombevæbnede og atomdrevne skibes anløb og passage af danske havne og farvande i perioden 1958 til 1971.

Morten Nødgaard Albæk, Kommunal erhvervspolitik som forskningsområde i lyset af postmaterielle værdier! En historisk analyse af Holstebro kommunes udviklingspolitik i 1960erne med særligt fokus på kulturpolitikken.

Dagny Salomonsen, Fra bagtrop til foregangsland? En analyse af dansk udviklingsbistand 1962-71.

Line Sørensen, In the European Waiting Room. An Analysis of Danish Government Policy towards Nordek 1967-71.

Lars Due Arnov, Spanien, EF og NATO - en analyse af Spaniens beslutninger og beslutningsprocesser vedrørende optagelse i EF og NATO.

Jakob Buhl Jensen, Symptom og symbol. - Pornografidebatten i Danmark ca. 1964-1969.

Lotte Marie Roesgaard, Der er et yndigt land... En analyse af Danmarks Turistråds danmarksbillede 1967-1995.

[p. 257]

Jan Windberg-Larsen, Den iranske revolution 1979: årsager og forhåndsbetingelser belyst ud fra generelle revolutionsteorier og to årtiers forklaringsforsøg.

Søren Skriver Svendsen, Den politiske forbruger.

Mette Lund Christensen, Fra tilbageholdenhed til engagement: En analyse af Danmarks Europapolitik fra 1982 til 1993.

Jacob C. Jacobsen, Udenrigspolitiske aspekter af den tyske enhedsproces 1989-1990. Med særligt henblik på de fire sejrsmagters Tysklandspolitik fra Murens fald og til afslutningen af 2+4-forhandlingerne.

Lise Hedegaard Rasmussen, Suverænitet, integration og interdependens. - En analyse og diskussion af hvilke konsekvenser Den Europæiske Integration og den internationale interdependens har for den traditionelle nationalstatssuverænitet.

Gert Müntzberg, Baltikum som udenrigspolitisk projekt. - En komparativ analyse af dansk og svensk Baltikumpolitik 1988-1999.

Jesper Frederik Gottlieb Skovgaard, Aktiv dansk udenrigspolitik: en analyse af forandringen i dansk udenrigspolitik 1991-2001.

Ulla Nygaard Jørgensen, Spielberg's Holocaust - Et kritisk perspektiv.

Hardy Søgaard Nielsen, Klassebevidsthed og klassekamp i det senantikke Gallien. Anvendelse af marxistisk og sociologisk teori i forbindelse med prækapitalistiske samfund.

Jack Frederiksen, Translatio imperii. Byzans og Det Tysk Romerske Rige 1147-1204.

Per Andersen, Rex imperator in regno suo. Dansk kongemagt og rigslovgivning i 1200-tallets Europa (konferens).

Steen Schøn, Opløsningen af Tempelherreordenen. Et resultat af korstogsidealets udvikling?

Heidi Bach Hansen, Gilderne mellem to øvrigheder. En undersøgelse af gilderne i Odense og Svendborg fra 1400-1550.

Kenneth Vennerstrøm Mogensen, Mission og kulturmøde. De første år af missionsvirksomheden i Tranquebar og Grønland.

Jakob Haahr, Elvebådene fra Eiker.

Poul Duedahl, Raceantropologi i Danmark 1837-1949. En undersøgelse af om dansk antropologisk forskning har legitimeret racediskrimination (konferens).

Mads Fjendsbo, Iværksætter i frugt og grønt ? Mads Rasmussen 1885-1895. - Et studie i entreprenøraktivitet.

Charlotte Voss, Fra enevældens til grundlovsstatens amtmænd. - Amtmændenes administration af junigrundlovens borgerlige frihedsrettigheder.

[p. 258]

Lars Henrik Larsen, De fynske teglværker ca. 1840-1908. En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering.

Mai-Brit Lauritsen, En levende by - en mikrohistorisk undersøgelse af mobiliteten for Nykøbing Mors i 1850erne.

Lars Boye Jacobsen, Kampen for Kvinders Valgret - en selviscenesættelse.

Morten Andersen, Det Nordslesvigske valutaspørgsmål 1918-1920. Kronemøntens indførelse i Nordslesvig under genforeningen.

Jesper Buris Larsen, F.L. Schmidt & Co.s teknologiske udvikling gennem det tyvende århundrede.

Karsten Holt, Under parikronen. Aspekter af 1920'ernes økonomiske og politiske historie, med særligt henblik på perioden under ministeriet Madsen-Mygdal 1926-1929.

Britta Bargfeldt, Tønders tyske mindretal i 30'erne og nazismen.

Henrik Kragh, Ydre Sikkerhed i Pant for Indre. P. Munchs nationsopfattelse og Det Radikale Venstres placering i den nationalideologiske debat før Anden Verdenskrig. Specielt med henblik på 1930'erne.

Kristina Krogh Thomassen, Gunnar Larsen. Minister for offentlige arbejder 1940-45, Tordenskjolds soldater eller dobbeltspiller.

Jane Andersen, Danmarks holdning til Palæstinaspørgsmålet - perioden februar 1947 til maj 1948.

Kasper Virklund, Økonomi som sikkerhedspolitisk redskab - En undersøgelse af Marshall-planens motiver og resultat.

Robert Petersen, USA og Egypten 1954-56.

Morten Olesen, Kontinuitet og forandring - En analyse af den forfatningsmæssige udvikling i Uganda 1962-1995 på baggrund af den koloniale arv.

Brit Vestergaard, USA's vej ud af Vietnam.

Thomas Lund, Richard Nixon - personen, myterne og Watergate.

Lars Gaardhøj Pedersen, Det folkelige oprør - Solidarnosc - mod det kommunistiske regime i Polen 1980-81, og debatten om general Jaruzelskis motiver for indførelsen af krigsrettilstanden den 13. december 1981.

Ivan Løvstrup, Da eliteidrætten blev stueren. - Vedtagelsen af loven om eliteidrættens fremme.

Vibeke Jensen, De danske kommissærer.

Helle Johansen, Fra diktatur til demokrati - demokratiseringen i Argentina og Chile.

Lars Hübertz Knudsen, Iran - en trussel for USA? En perspektiverende analyse af USA's Iranpolitik i Clintons præsidentperiode.

[p. 259]

Roskilde Universitetscenter

Rikke Jensen, Historiedidaktik - en omvisning med Skoletjenesten på Amalienborgmuseet.

Nicolai Bendix Mikkelsen, Gaveøkonomi - et perspektiv på udveksling over internettet. Integreret med socialvidenskab.

Bjørn Arevad Okholm Skaarup, Fra Indus til Auschwitz. Arierne i europæisk mytologi og videnskab 1819-1945.

Dorthe Dalsgaard Olsen, Kvinden som frelser. - Venskabstemaet i tre højmiddelalderlige helgenbiografier.

Annelise Bertha Bielefeldt Coley og Maria Bianca Witting, For the Extirpation of Vice... - A Study of the Influence of Elite A. Popular Mentalities regarding the Notion of Sin in the York Corpus Christi Play. Integreret med engelsk.

Julie Blegvad, Beautiful salmon and brave knights - identities in medieval Ireland. Integreret med engelsk.

Gitte Werner Nielsen og Jakob Vilstrup, De materielle levevilkår for håndværkerstanden i Køge i slutningen af 1600-tallet.

Daniel Lord og Frank Mandrup Sørensen, Dansk psykiatris historie i det 19. århundrede. Integreret med filosofi og videnskabsteori.

Peter Mikael Hansen, Militærvægring 1849-1917. - En geografisk og historisk undersøgelse af artikuleret militærnægtelse og ulovlig sessionsudeblivelse i Danmark 1849-1917, hvor der kom en militærnægterlov. Integreret med geografi.

Anne Stadager, Harald Bergstedt og afholdssagen - en biografisk analyse af et afholdsengagement 1919-1934.

Aviaja Julie Sigsgaard, Det hegnede sted. - Haver og havedrømme i 1920'ernes København.

Karen Steller Bjerregaard, Det nye Danmarks Kvinder - køn og politik i dansk nationalsocialisme 1930-1945.

Caroline Arentoft Jensen, The Indian Other - an analysis of E.M. Forster's A Passage to India. Integreret med engelsk.

Charlotte Rørbøl, Den tyske Europabevægelse 1945-1950.

Mette Dyrdal, Zionismen som nationalideologi.

Anders Bruun og Michael Kreutzfeldt, Fjende med forbehold - danske billeder af Sovjetunionen under Den Kolde Krig.

Lisbeth Skjødt Jensen og Mette Kingod, Fra Rom til Euroland - et studie af politisk medialisering ved EF og EU folkeafstemninger i Danmark. Integreret med kommunikation.

Jesper Tynell, Da medarbejderne blev en ressource. Integreret med kommunikation.

[p. 260]

Morten Hjorth Jahnsen, Den uregerlige fortid. Historiedebatten og -nytænkningen i Sovjetunionen fra 1988-1991.

Marianne Vittrup, Distancearbejde - HK'ere mellem hjem og arbejde. Integreret med geografi.

Christian Bering Haarup og Lars Sander, Det moderne Tyrkiet. Integreret med hhv. Internationale Udviklingsstudier og socialvidenskab.

Hanne Themsen, Modsigelser og modsætninger i og mellem det postmoderne menneskes kærligheds- og arbejdsliv. Integreret med psykologi.

Thomas Mandrup Jørgensen, »Speak Softly but Carry a Big Stick!« - a comparative analysis of South Africa's regional hegemonic role. Integreret med forvaltning, offentlig administration.

Ole Lauge Sørensen og Nils Elgård Schrøder, Konstruktion i historien - globalisering som diskursivt fænomen.

Torben Schmidt, Valdemar II's interesse i et baltisk korstog.

Louise Nyholm Bertramsen, Maleficium ó abuso di sacramento? Studier i den romerske Inkvisitions forståelse af overtro, 1542-1630.

Jesper Dau Simonsen, Up ewig ungedeelt - tysk forsknings syn på slesvig-holsteinismen 1800-1848.

Lars Andersen, De nordiske socialistiske økonommøder 1936-1948.

Jesper Kristensen, Diplomaten som udenrigsminister. Gustav Rasmussens rolle i dansk udenrigspolitik 1945-1950.

Jacob Rask Jensen, Serbisk nationalismeideologi 1936-1995: En kritisk undersøgelse af tesen om den serbiske nationalismes forbindelser til de etniske udrensninger begået i Bosnien-Hercegovina i perioden 1992 til 1995.

Morten Karnøe Søndergaard, Motoriseringen af fiskerflåden.

Steen Kok Madsen og Palle Ebeling, Billund Lufthavn og dens historie.

Oversigt over afleverede specialer fra 1/1 2001 - 8/1 2002

[p. 261]

Oversigten dækker alle de specialer, jeg i 2001 er blevet anmodet om at udpege censorer til. I 2000 var der 214 studerende, der afleverede deres speciale, så der er altså nu efter flere års stigning tale om et lille fald, som især ses i Odense og Roskilde. Det at skrive speciale betragtes stadig som et individuelt projekt, kun 10 specialer er skrevet af to studerende i samarbejde. Af og til er der i forskellige blade kritiske indlæg fra ældre studerende om det »virkelighedsfjerne« i arbejdet med specialet. Det undrer i alt fald mig lidt, at så få udnytter de muligheder, der foreligger for at gennemføre specialestudiet på en lidt anden måde.

Andelen af kvindelige specialestuderende er steget lidt, fra 39% til 42% - med store forskelle universiteterne imellem. Historie er - langsomt - på vej til ikke at være så mandsdomineret, som faget har været, og som det stadig er, når det gælder historikere i arbejde.

Nedenstående fordeling på kategorier og perioder er ikke særlig præcis. Det skyldes, at der er en del overlapning mellem perioderne og at det ikke altid ud fra specialets titel kan afgøres, hvor det er rigtigst at placere det.

I hovedtræk er denne fordeling som den har været de foregående år. Rent arbejdsmæssigt må det give universiteterne en del problemer, at det i så høj grad er lærerne i 1800- og 1900-tallets historie, der har belastningen - og forhåbentlig fornøjelsen - ved at være specialevejledere. Det kan tilføjes, at lidt over 60% af specialerne har et emne med overvejende tilknytning til dansk historie. Jeg har ikke en sikker optælling som grundlag, men det er mit indtryk, at lidt flere har givet sig i kast med emner, som har krævet kendskab til andre fremmedsprog end engelsk.